…Giver dig mere relevant Adwords trafik, ved at give søgeren mere info om dit site inden de vælger om de vil klikke på din annonce.

Du undgår irrelevante, og fordyrende, klik. Og du optager mere plads på Googles forside, hvilket skubber dine konkurrenter længere ned.

What’s not to like? 🙂

I dette indlæg vil jeg gennemgå den nye annoncetekst-udvidelser ”Struktureret uddrag” og hvordan du arbejder med dem.

Indlægets indhold

1.1    Hvad er struktureret uddrag?
1.2    De forskellige typer af strukturerede uddrag
1.2.1    Struktureret uddrag – Faciliteter
1.2.2    Struktureret uddrag – Brands
1.2.3    Struktureret uddrag – Kurser
1.2.4    Struktureret uddrag – Uddannelser
1.2.5    Struktureret uddrag – Destinationer
1.2.6    Struktureret uddrag – Hoteller
1.2.7    Struktureret uddrag – Forsikringstyper
1.2.8    Struktureret uddrag – Kvarterer
1.2.9    Struktureret uddrag – Services
1.2.10    Struktureret uddrag – Shows
1.2.11    Struktureret uddrag – Stilarter
1.2.12    Struktureret uddrag – Typer
1.3    Lidt om opsætning og hvordan du tester
1.4    Fordele ved at bruge strukturerede uddrag i Adwords
1.5    Ulemper ved at bruge de strukturerede uddrag
1.6    Skal du bruge det strukturerede uddrag?

1.1 Hvad er struktureret uddrag?

Struktureret uddrag i Adwords er en udvidelse til dine Adwords annoncetekster som giver mere information om din virksomhed. Lad os se hvilke typer af uddrag du har mulighed for at vise, hvordan det reelt ser ud. Bagefter viser jeg dig hvordan du aktiverer de strukturerede uddrag i Adwords.

1.2 De forskellige typer af strukturerede uddrag

Der findes 12 forskellige typer af strukturerede uddrag som du kan benytte alt efter din virksomhedstype. Du finder de strukturerede uddrag i Adwords ved at klikke på: ->Udvidelser

  1. Amenities
  2. Brands
  3. Courses
  4. Degree programs
  5. Destinations
  6. Featured hotels
  7. Insurance coverage
  8. Neighborhoods
  9. Service catalog
  10. Shows
  11. Styles
  12. Types

1.2.1 Struktureret uddrag – Faciliteter

Amenities er faciliteter du udbyder til dine kunder på f.eks. din café, dit bed and breakfast eller dit hotel.

Faciliteterne kunne f.eks. være WiFi, fitness center eller hårtørrer.

Faciliteterne angives med teksten ”Amenities” ->

1.2.2 Struktureret uddrag – Brands

Brands er mest beregnet til webshops eller andre forhandlere af flere forskellige brands. Det kan f.eks. være en make-up-shop der forhandler L’Oreal, Maybelline, Chanel og Rimmel.

Eller en værktøjsforhandler der sælger Maketa, Bosch, Festool og Skill.

<- De mærker du lister, står efter teksten ”Brands”.

1.2.3 Struktureret uddrag – Kurser

Hvis du tilbyder forskellige kurser, hvad enten det er online eller face-to-face kan du beskrive dem her.

Det kunne f.eks. være en maler der holdt kurser i ”Mal dine vinduer selv”, ”Farver og striber” og ”100 år med vægdecor”.

Kurserne angives vha. ordet ”Courses”. ->

1.2.4 Struktureret uddrag – Uddannelser

Degree programs er for uddannelser der afsluttes med en eksamen og en eller anden form for certificering. Det kan enten være et kursus der oftest følger nogle internationale standarder og krav eller det er en decideret stats-godkendt uddannelse.

<- Programmerne du lister står efter teksten ”Degree programs”.

1.2.5 Struktureret uddrag – Destinations

Destinations er for rejsebureauer. Destinations viser hvilke destinationer dine kunder kan vælge hos dig. Du kan maks. vælge 10 destinationer.

Sådan ser det ud i en annonce. ->

1.2.6 Struktureret uddrag – Hoteller

Er til hotelkæder eller rejsebureauer der har flere forskellige typer af hoteller i deres program: Værelser, hytter, huse og kroer.

Det kunne evt. også være feriesteder og campingpladser der har hytter, luxus hytter og familiesommerhuse.

<- I annoncen vil hotellerne stå efter teksten ”Featured hotels”-

1.2.7 Struktureret uddrag – Forsikringstyper

“Insurance coverage” handler om hvilke typer af forsikringer du forhandler som forsikringsselskab. Det kan altså f.eks. være bil-, hunde-, indbo- eller storm-forsikring.

Det kunne også være til erhverv hvor kunderne er meget obs. på at firmaet har den rette forsikring. F.eks. kunne det være en fordel for virksomhed der lejer trailere ud, fælder træer eller lægger tag, at skrive at kunderne er dækket af en forsikring.

På den måde kan denne form for uddrag bruges både ift. at vise kunderne hvad et forsikringsselskab sælger, men også til at gøre kunderne mere trygge ved et evt. køb.

Forsikringstyperne angives vha. ordet ”Insurance coverage”. ->

1.2.8 Struktureret uddrag – Kvarterer

Neighborhoods bruges til at beskrive hvilke områder din butik befinder sig i. Der kunne f.eks. være en café-kæde der holder til forskellige steder i København: Østerbro, Kgs. Nytorv, Nørrebro og Vesterbro.

Før listen over områder, står ordet ”Neighborhoods”:

1.2.9 Struktureret uddrag – Services

Services er for virksomheder der tilbyder forskellige services. Du kan f.eks. være vinduesvisker og tilbyde vask af vinduer indenfor og udenfor. Og vask til private og erhverv.

Eller måske er du psykolog med speciale i angst og depression. Du tilbyder enkel, par eller gruppe sessioner. Og du har kurser og weekend forløb.

Her er et eksempel på hvordan den tidligere annonce ser ud med en annoncetekstudvidelse med et struktureret uddrag af typen services:

Dine services angives vha. ordet ”Services”. ->

1.2.10 Struktureret uddrag – Shows

Shows er beregnet til biografer og giver mulighed for at lave en liste over de film der kører.

Det kunne også være et teater eller en etablissement som f.eks. Forum der lister de shows/events de har.

<- Forestillingerne angives vha. ordet ”Shows”.

1.2.11 Struktureret uddrag – Stilarter

Stilarter gælder produkter og kan både være sofaer (læder, high-tech, country), vinduer (småsprosset, ingen sprosser, dannebrog). Se også næste afsnit ”Typer” som er lidt samme sag.

Stilarterne angives med ordet ”Styles”. ->

1.2.12 Struktureret uddrag – Typer

Typer er f.eks. sofaer (chaiselong, trepersoners, topersoners), vinduer (træ, tre-lags, termo). Det foregående afsnit ”Styles” minder til forveksling meget om dette.

<- Typerne har ordet ”Types” foran sig.

1.3 Lidt om opsætning og hvordan du tester

Strukturerede uddrag kan sættes på kontoniveau, kampagneniveau og/eller på annoncegruppeniveau. Du kan også lave flere uddrag på samme niveau.

Det betyder at du kan målrette dine uddrag så de bliver så relevante som muligt overfor dem der ser dine annoncer.

Den eneste måde du kan teste om strukturerede uddrag virker for dig, er ved at køre med dem i en periode. Du kan altså ikke tilknytte dem én annoncetekst i én annoncegruppe og så have en anden annoncetekst i samme annoncegruppe uden udvidelsen. Du bliver altså nødt til at køre uden udvidelsen i en periode, f.eks. 1 mdr. og så have 1 mdr bagefter der kører med udvidelsen. Data bliver på den måde ikke helt sammenligneligt, men det burde stadig give et godt indblik i om udvidelsen virker.

1.4 Fordele ved at bruge strukturerede uddrag i Adwords

Alle typer af annoncetekstudvidelser i Adwords gør overordnet 2 ting:

  • De optager mere plads på forsiden, hvilket giver mindre plads til dine konkurrenter.
  • De minimerer risikoen for irrelevante klik der øger dit budget uden at skabe mere værdi!
    • Det gør de ved at give mere information til dem der ser dine annoncer, hvilket giver dem en bedre mulighed for at vurdere om du er relevant for dem.
    • Eksempelvis kan en annoncetekstudvidelse betyde at din klikrate bliver mindre. Normalt et skidt tegn. Men hvis det er fordi de irreelvante nu er blevet sorteret fra, så undgår du at spilde penge på besøgende der alligevel aldrig var blevet kunder.

1.5 Ulemper ved at bruge de strukturerede uddrag

Den væsentligste ulempe ved at bruge lige præcis de strukturerede uddrag (og altså ikke de andre annoncetekst udvidelser) er at de står på engelsk.

De uddrag du lister står på dansk, men den tekst Google stiller foran din liste er på engelsk.

Dette kan betyde forskelligt alt efter hvem dine kunder er:

  • Forstår de engelsk? Og forstår de, de ord som Google bruger? Jeg vidste f.eks. ikke hvad ”Amenities” betød. På den anden side havde jeg nok kunne regne det ud når jeg så den danske liste over faciliteterne.
  • Opfattes engelske ord i en dansk annoncetekst som spam? Usikkerhed er bestemt ikke et vindende parameter i markedsføringsregi.
    • Nogle af ordene er dog så tæt på danske ord, eller bruges decideret i det danske sprog at de ikke spiller nogle rolle:
      • ”Brands” er et normalt dansk ord
      • ”Destinations” minder meget om det danske ”destinationer” og spørgsmålet er hvor meget annonceteksterne nærlæses.
      • ”Services” bruges også i det danske sprog.
      • ”Shows” er også et normalt dansk ord, om end det måske ikke lige bruges omkring biograffilm.
      • ”Types” er meget tæt på det danske ”Typer”.
    • Teksten er ikke
      • Du kan altså ikke sende folk ind på en bestemt side hvor du har skrevet mere om dit strukturerede uddrag.
      • Teksten skal altså i sig selv være forklarende og ikke få læseren til at ønske at søge mere viden. (Som sådan).

1.6 Skal du bruge det strukturerede uddrag?

Ja. Eller du skal i hvert fald teste dem. Se om de skaber en positiv effekt i din Adwords markedsføring.

Og den positive effekt kan altså sagtens være en mindre klikrate, hvis din konverteringsrate ikke ændre sig (For du har selvfølgelig sat mål op for din annoncering).

 

Hvis det så viser sig at de ikke virker, kan du altid slukke for dem igen. Og eventuelt prøve igen et ½ eller 1 år senere.