Dette indlæg er nr. 4 ud af 4 i serien Facebook annoncering

Er du ikke helt sikker på hvad det er du skal bruge Facebooks Pixelkode til – og hvorfor den er så vigtig?

Læs med her og få svaret.

Hvorfor skal du bruge Facebooks Pixelkode?

Ligesom mange har Google Analytics installeret, men ikke bruger det. Er der også mange der har Facebooks Pixelkode installeret uden at bruge den.

Hvilket er rigtig ærgerligt da begge kan give dig en værdifuld indsigt i, hvad der virker i din markedsføring. Altså hvilke resultater skaber din Facebook annoncering?

Hvis du ikke har Facebooks Pixelkode installeret så har jeg lavet en guide til hvordan du gør her.

Og den her med resultater er lidt kompleks(!) – Fordi:

Jeg kan jo bare se om salget stiger

Slutresultatet af din samlede markedsføring skal selvfølgelig helst være at dit salg øges. Men hvis du ikke måler på dine forskellige kanaler, kan du ikke se hvilken kanal der performer bedst og hvor du skal investere mere (eller mindre).

Et resultat er mere end bare et salg

Vi vil alle gerne øge vores salg. Men desværre er det ikke så enkelt at lave en Facebook annonce og så cathiiing

For at vende tilbage til købsrejsen så handler det om at skabe en øget bevidsthed om dit brand / produkt /service, og gelejde dine potentielle kunder ned igennem købstragten indtil de køber.

Vejen derned er belagt med små interesse-handlinger som f.eks.

  • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Se en video
  • Besøge dit site
  • Se en bestemt side
  • Klikke sig over på dine sociale kanaler osv osv.

Alle disse små ’interesse-handlinger’ er resultater. I marketing chargon kalder vi dem konverteringer, hændelser eller mikro-konverteringer.

Hvor hopper kæden af?

At markedsføre er lidt ligesom at være gratis tourguiden på et museum.

Kunderne skal selv møde op og du skal hele tiden holde rundvisningen så spændende at de vælger at følge dig – hele vejen rundt.

Det er altså ikke nok at annoncen er fængende og hiver dem væk fra underholdningen, det skal resten af rejsen fra Facebook, ind på dit site, ned igennem landingssiden, ned til købsknappen, også være.

Meget kan gå galt på den rejse.

Det kommer jeg bl.a. ind på i videoen.

Hvad er en pixelkode?

Facebooks pixelkode, også kaldet et 3. partssystem, er en lille stump kode du installerer på din hjemmeside. Systemet (pixelkoden) sætter en cookie (et stykke kode) i browseren hos dem der besøger din hjemmeside.

Du kan nu se i Facebooks analyseværktøj, hvem der kommer fra Facebook via din Facebook side, dine opslag eller dine annoncer, og over på din hjemmeside.

(Og med ’hvem’ mener jeg ikke Mette eller Bent, men at nogen har gjort noget. Personlige data holdes ude af denne slags statistikker)

Alt efter hvor mange hændelser og konverteringer du har sat op, kan du også se hvilke handlinger disse besøgende har udført på din hjemmeside:

Hvorfor er Facebooks pixelkode så vigtig?

Jo mere du bruger Facebooks muligheder, jo mere kan pixelkoden fortælle dig.

Med 100% nøjagtighed kan den sige hvad der virker og hvad der ikke virker.

Men Pixelkoden er kun en stump kode – Det hele kommer først til live når du benytter dig af mulighederne og de data som koden gi’r dig.

For at få et indblik i hvad du kan bruge Facebook Pixelkoden til, vil jeg anbefale dig at se nedenstående video:

DET ER IKKE NOK AT INSTALLERE FACEBOOKS PIXELKODE – DU SKAL OGSÅ BRUGE DEN(!) SE HER HVORDAN

Download guiden

3 hurtige om Facebook pixelkoden

Koster Facebook Pixelkode penge?

Facebooks Pixelkode er fuldstændig gratis at benytte.

Hvor opretter jeg Pixelkoden?

Jeg vil anbefale dig at oprette din pixelkode i Facebooks Business Manager – Du skal altså ikke blande din private profil ind i det her.

Følg denne guide, når du skal oprette din Facebook Business Manager

Hvordan installerer jeg Pixelkoden på min hjemmeside?

De fleste CMS-systemer har en CSS editor hvor du kan kopiere koden ind så den ligger i headeren på dit site. Har du ingen anelse om hvad den sætning betød vil jeg anbefale dig at hive fat i en kodekarl 😊

Bruger du WordPress kan du installere et plugin. Så slipper du for al kodehåndtering

Tusind tak fordi du læste med

Jeg håber at du vil dele blogindlægget i dit netværk og evt. skrive en kommentar.
Jo flere vi er her på bloggen, jo sjovere bli’r det

 

Sarah

Giv din mening til kende
Nemt og anonymt

Denne artikel er en del af en serie:

👈 Hvad koster en Facebook annonce?