Internettet er spækket med en masse fantastisk viden.
Og hvis du er lige så gammeldags som mig, så vil du gerne printe de ting ud så du kan læse dem.
Off-line. I sofaen. Med en kop te 🙂
MEN! Når du printer ting ud direkte fra nette ligner det crap. Ganske enkelt.
Så derfor har Flemming lavet en løsning til mig, så jeg altid kan printe ting ud.
Nemt og flot.
Her viser jeg dig hvordan.
Hvordan du printer fra en webside
Flemmings løsning (som, hvis vi skal være helt ærlige faktisk ikke heelt er Flemmings løsning, men en kode han har fundet på printfriendly Men anyways.) er en knap i min browser.
Når du står på den side du ønsker at printe klikker du knappen.
Printfriendly genererer en ny side hvor al tekst er formateret ligesom på hjemmesiden.
Du kan nu slette elementer som du ikke er interesseret i at have med i dit print. -Det kunne f.eks. være billeder, gentagelser, blogkommentarer eller andet.
Når du har slettet irrelevante elementer trykker du på “PDF” og teksten konverteres til en PDF.
Du kan også printe uden at PDF’e, men jeg vil helt klart anbefale at PDF’e. Opsætningen bliver bedre da billeder ikke skæres halvt over pga. sideskift eksempelvis.
Sådan opsætter du den printvenlige knap i din browsers bogmærkefolder
(Jeg bruger Firefox)
Du åbner dine bogmærker ved at trykke på [Ctrl] + [B]
En “Bogmærker”-fane er nu åbnet i venstre side:
Placer musen over “Bogmærkelinjen” og højreklik
Vælg “Nyt bogmærke…”:
Kald bogmærket “Printvenlig side”
I “Adresse” tilføjer du denne tekst:
javascript:window.open(“http://printfriendly.com/print/?source=site&url=”%20+%20encodeURIComponent(document.location.href),’_blank’);
Tryk “Ok”
Nu skulle der gerne være oprettet et bogmærke under “Bogmærkelinjen”. Flyt den evt. højere op, så det er det første bogmærke på din menu.
Problemer?
Hvis den printvenlige knap ikke virker, er det garanteret adressen den er galt med.
Højreklik på knappen og vælg ->Egenskaber
Dobbelttjek at adressen er præcis som beskrevet.
Hvordan virker det?
Når du har en side du gerne vil konvertere til en pdf – og printe ud, klikker du på knappen.
Knappen åbner et nyt vindue, hvor du har mulighed for at lave en pdf.
Du kan evt. slette noget af teksten, inden du pdf’er, hvis det er nødvendigt. Du kan ikke ændre eller tilføje tekst/billeder. Du kan kun slette.
Får du slettet for meget, må du starte forfra.
Tak til printfriendly.com
Hej
Rigtig god ide at lave det som et bogmærke/knap.
Er der en opdatering til scriptet? Det virker nemlig ikke hos mig, dvs. at prøver at loade siden og står ligesom i et loop den ikke kommer ud af.
Med venlig hilsen
Tim
Hej Tim,
Det er garanteret adressen den er galt med.
Højreklik på knappen og vælg ->Egenskaber
Dobbelttjek at adressen er præcis som beskrevet – der skal være de der 20%-tegn
/Sarah