‘Må’ du markedsføre dig her under Covid19-krisen? Eller er det bare dårlig stil?

Og hvis du vælger at markedsføre dig, hvordan skal du så forholde dig til Covid19? Skal det nævnes i dine annoncer eller slet ikke?

Spørgsmålene er mange i denne tid, da vi jo aldrig har oplevet sådan en krise før. I dette indlæg vil jeg besvare hvilken markedsføring du skal bruge for at få kunder nu, og hvor du skal være påpasselig med hvordan du formulerer dit budskab.

Covid19 konsekvenserne

Covid19 har betydet, som du ved, at alle os der kan arbejder hjemmefra. Andre er ’bare’ hjemme og kan ikke arbejde. Det betyder at der lige nu bliver brugt rigtig (som i rætti, rætti) meget tid på de sociale medier.

Flere af de store danske bureauer, som håndterer samlede mediebudgetter på over 1.000.000 kr. pr. måned, rapporterer om 30% lavere klikpriser på Facebook. Det skyldes at mange brancher har trukket sig fuldstændig fra al markedsføring – tænk hele forlystelsesbranchen a la rejser, sportsbegivenheder, restauranter, parker osv. Samtidig med at gruppen af modtagere altså er steget radikalt.

Som soloselvstændig er det værd at have i baghovedet.

Realiteten for mange soloselvstændige

For mange har Covid19 hevet hele deres eksistensgrundlag fra dem og det eneste det handler om lige nu er at få nogle penge ind for overhovedet at kunne overleve.

Og hvor det måske var god stil ikke at markedsføre sig alt for hårdt de første par dage under Covid19, er vi allerede på vej ind i en mere ’normal’ hverdag.

Sammenholdt med ovenstående lave klikpriser, handler det derfor om at du får et overblik over hvilke(n) type markedsføring du skal benytte dig af lige nu

  • Hvilke markedsføringsformer skaffer resultater hurtigt?

  • Hvor skal du passe på ift. hvordan du kommunikerer?

Markedsføring tilpasset dit behov for kunder og Covid19

Her ser du en oversigt over hvordan de forskellige markedsføringsformer hænger sammen med de 2 spørgsmål:

Markedsføring og covid19

Jeg tænker at det kræver en lidt dybere forklaring, hvorfor der er forskel på de forskellige markedsføringsformer og hvorfor nogle giver kunder nu og andre på sigt. Hvorfor du nogle gange skal være varsom med dit budskab og hvorfor du ikke behøver at tænke over det med andre.

Det kan du høre mere om i videoen:

Hvorfor du skal bruge forskellige markedsføringsformer alt efter hvor presserende dit behov for at få kunder er. Og hvorfor skal du for nogle af kanalerne, tænke over dit budskab jf. Covid19-krisen, og for andre er det ligegyldigt?

Hvad er remarketing?

Re-marketing = At gen-markedsføre sig, betyder at du målretter dine annoncer mod dem der allerede har besøgt din hjemmeside.

Remarketing kan foregå både på Facebook, Instagram, LinkedIn, Youtube og Google.

Når dine potentielle kunder har besøgt dit site, kan du altså målrette dem en bestemt annonce når de bevæger sig rundt på en af de forskellige medier, eller når de laver en ny søgning på Google.