Dette indlæg er nr. 2 ud af 4 i serien Facebook annoncering

I dette indlæg vil jeg vise dig hvordan du nemt lægger en Facebook strategi der gør din annoncering mere effektiv.

Vi arbejder videre med købstragten som jeg introducerede i det sidste blogindlæg. Har du ikke læst det, vil jeg anbefale dig at gøre det først.

Hvad er en Facebook strategi

”Jeg har en plan” sagde Egon.

Det havde nok ikke været helt så troværdigt hvis en forbryder fra arbejderklassen havde sagt ”Jeg har udarbejdet en strategi”.

Men meningen er den samme.

En strategi er en plan for noget vi gerne vil opnå.

I dette tilfælde omhandler strategien Facebook annoncer og målet – top målet – er mere salg vha. Facebook annoncer.

Vores Facebook strategi vil indeholde forskellige annoncetyper, mål og budskaber alt efter hvor i købstragten vores potentielle kunder er.

Det fortæller jeg mere om i videoen.

Når vi har udarbejdet vores Facebook strategi, ved vi hvilke annoncer vi skal bruge til at flytte vores kunder fra et stadie i købstragten, til det næste. Vi ved hvad formålet med annoncen er, og kan altså nemt se om vores annonce lever op til vores krav.

Om den performer godt.

Sidst men ikke mindst så ved vi hvad hovedbudskabet skal være i annoncen, for at få vores potentielle kunde til at reagere og dermed flytte sig længere ned i købstragten.

Når vi har udarbejdet en Facebook strategi, er næste skridt at kigge på hvilken Facebook taktik, vi skal bruge. Altså hvilket billede, tekst, målgruppe, pris. osv. Hvorfor jeg i næste afsnit af #OSGTV fortæller dig hvad en Facebook annonce koster.

Men nu tilbage til Facebook strategien.

Hvad er din Facebook strategi?

I videoen her fortæller jeg dig hvordan du lægger din egen Facebook strategi. Vi holder fokus på de 2 øverste niveauer i købstragten, da de som sagt, er specielt egnet til Facebook annoncering.

Jeg giver dig et eksempel på hvordan en Facebook strategi kan se ud. Hvilke annoncer der virker bedst hvornår, hvilke mål og hvilke budskaber der giver mening.

Se med og læg din egen Facebook strategi, der gelejder potentielle kunder ned mod et køb:

LÆG EN PLAN OG FÅ EN EFFEKTIV FACEBOOK ANNONCERING

Sådan lægger du din egen Facebook strategi

Jeg håber at du kan se værdien i at have en Facebook strategi. At det faktisk er en måde at sørge for at du møder dine potentielle kunder, der hvor de er. Så det ikke bare bliver en gang salgsgas, men derimod en hjælp til dem, så de kan, minimere eller undgå et problem.

Jeg har lavet en arbejdsark så du kan få udarbejdet din egen Facebook strategi:

Download guiden

Tusind tak fordi du læste med

Jeg håber at du vil dele blogindlægget i dit netværk og evt. skrive en kommentar.
Jo flere vi er her på bloggen, jo sjovere bli’r det

 

Sarah

Giv din mening til kende
Nemt og anonymt

Denne artikel er en del af en serie:

👈 Hvorfor annoncere på Facebook?Hvad koster en Facebook annonce? 👉