Kender du det at du har fundet en mega god blog?

Med ord og billeder der rammer dig lige i hjertekulen. (Om det er den professionelle eller den private hjertekule, er lige meget.)

Du tænker at den blog skal du besøge igen.

Når de skriver noget igen.

Men hvornår skriver de noget igen??

Det kan jeg hjælpe dig med.

Der findes en måde hvorpå du får en besked i din indbakke hver gang bloggeren har skrevet et nyt indlæg.

Det er smart(!) Sy’s du ikk ogs’? (Nikke nikke  🙂 )

Så her fortæller jeg dig hvordan du gør.

Hvad er RSS-feed? – Og hvorfor skal du vide hvad et RSS-feed er?

Du skal vide hvad et RSS-feed er fordi du skal bruge det til at få beskeder om hvornår din yndlingsblogger har skrevet et nyt blogindlæg.

RSS står for Really Simple Syndication og betyder rigtig simpel syndikering. Syndikering er en publiceringsaftale, der muliggør udgivelse af det samme materiale i flere forskellige medier.

RSS teknologien læser den hjemmeside du har sat den op til at læse og giver dig information om nyt indhold dér hvor du vil have det at vide. Du kan f.eks. få det at vide i din browser eller du kan få det at vide i din mailboks.

Få besked i din indboks om nye blogindlæg

  • Gå ind på den hjemmeside hvor bloggen er som du vil følge. Du skal gå ind på forsiden.
    • Så hvis bloggen hedder: www.yndlingsblogger.dk/blog skal du gå ind på www.yndlingsblogger.dk
  • Efter URLen skriver du “feed”:
    • www.yndlingsblogger.dk/feed
  • Nu skulle du gerne se en side der ser således ud:
  • Vælg “Microsoft Outlook” for at få besked om nye indlæg i din indbox.
  • Nu åbner Outlook op og du får mulighed for at lave nogle indstillinger til hvor og hvordan du vil modtage notifikationerne om nye blogindlæg:
  • Tryk på “Advanced…”
  • Et nyt pop-op vindue åbner “RSS Feed Options”. Her kan du vælge hvad feedet skal hedde og i hvilken folder du vil have at notifikationerne skal komme i.
    • Har du flere e-mails tilknyttet din Outlook, kan du også vælge anden e-mail.
  • Tryk “Ok” når du er færdig med opsætningen.
  • Tryk “Yes” for at tilføje feed’et til din indboks.

Få besked i din browser om nye blogindlæg

Hvis du ikke har Outlook installeret, eller hvis det bare fungerer bedre for dig: Så kan du også få besked om nye blogindlæg direkte i din browser.

For at sætte det op skal du gøre sådan her:

  • Start med at vælg “Live Bookmarks”
  • Tryk på “Subscribe now”
  • Giv feedet et navn
  • Tilføj det til den rette Folder eller opret en ny folder.
    • Du kan f.eks. have en overordnet folder der hedder “Blogindlæg jeg følger” og under denne en folder for de enkelte blogs. Du kan også lave tre niveauer: “Blogs jeg følger” som niveau 1. Herunder de emner du interesserer dig for, og under hver af disse emner de blogs du vil følge.
  • Tryk på “Subscribe”