Og få en bedre position.

Vidste du godt at du helt gratis kan få en rapport fra Google der viser hvilke søgninger du er synlig på?

Og hvilken position du har på de enkelte søgninger?

Læs med her hvor jeg viser dig hvordan du får rapporten og hvordan du bruger den til at få en bedre position på Google.

Som vi ved er ”synlighed” jo fundamentet for ”trafik” som skaber kunder 😉

Hvorfor er din synlighed, på Google, vigtig?

Når dine potentielle kunder laver en søgning på dit produkt eller din service på Google, siger de samtidig, at de enten:

Er interesserede i hvad du kan tilbyde
Har brug for din hjælp
Er klar til at købe
Vil vide mere (om dit produkt eller din service)

De er altså klar til at lære mere om dig og dit produkt og, i mere eller mindre grad, parate til at købe.

Det er altså en decideret dis-service ikke at være synlig når der bliver søgt efter dig(!)

Måske du var lige præcis en person de søgte?

Måske din service var lige det de havde brug for?

Dig som person, din service, dit prisleje…

Når folk efterspørger dig, er det ikke Sælge-Helge eller in your face-agtigt at sørge for at din markedsføring, din tilstedeværelse på Google er i tip-top form.

Og det er her Google rapport over din synlighed kommer i spil.

Rapporten viser dig nemlig hvilke søgninger du er synlig på, og på hvilken position.

Ligger du på side 2 er det, det samme som at være usynlig(!)

Side 1 = position 1-10.

Alt højere end 10 ”Du’r ikke”, som prinsessen i Klodshans ville sige.

Nu er du klar på at du skal være synlig, og at synlighed er lig med side 1.

Se med i min video, hvor jeg fortæller dig mere om hvordan Rapporten fungerer, og hvordan du kan bruge den til at forbedre din position og din synlighed.

BRUG GOOGLES EGEN RAPPORT TIL AT SE HVILKE SØGNINGER DU ER SYNLIG PÅ – OG MED HVILKEN POSITION

Google rapport på din synlighed

Rapporten over din synlighed på Google viser de enkelte søgninger folk har foretaget på Google, hvor du blev vist.

Nogle søgninger vil være fuldstændig i tråd med din virksomhed, og andre vil være helt hen i vejret.

Koncentrér dig om dem der er relevante.

Afhængig af konto og formål, ser jeg på rapporten direkte i Google Analytics, eller jeg downloader den.

Alle de relevante søgninger kopierer jeg over i min AdWords konto. På den måde er jeg sikker på at jeg er synlig – på side 1(!)

Samtidig gennemgår jeg søgningerne for at se om der er nogle jeg skal inkorporere i mine blogindlæg eller om der er nogle jeg skal bruge til at lave nye vinkler på eksisterende blogindlæg.

Ordene sørger jeg måske for at inkorporere i mit indlægs organiske link, eller jeg bruger det som varianter i selve indlægget.

(Du kan læse om hvordan du laver organiske links, og brugen af variant-søgeord i min e-bog om SEO.)

De allervigtigste ord, altså dem du rigtig gerne vil sikre dig at du har en høj position på, kan du skrive ind i et Excel-ark.

Hver måned tjekker du så dine udvalgte ord, og sikrer dig at du enten bibeholder den gode position, eller at den forbedres.

Download guiden

Tusind tak fordi du læste med

Jeg håber at du vil dele blogindlægget i dit netværk og evt. skrive en kommentar.
Jo flere vi er her på bloggen, jo sjovere bli’r det

 

Sarah

Giv din mening til kende
Nemt og anonymt