Ved at spille på potentielle kunders følelser i Adwords-annonceteksterne hævede jeg en gennemsnitlig klikrate på 1,2% – Til 12,4%! Og det er gennemsnittet for hele kontoen, ikke kun brand-søgninger.

Det er en 10-dobling af hvor mange der så annonceteksterne på Google og klikkede på dem.

I indlægget viser jeg dig hvordan du kan 10-doble din klikrate.

Hvorfor bruge følelser i din markedsføring?

I 2003 udførte forskere en neurovidenskabelig test af præferencer for Coca Cola eller Pepsi. Imens testpersonerne drikker sodavanden foretages der en fMRI-skanning der måler impulserne i deres hjerne.

Testen viser tydeligt, at hvis du kan vække folks følelser, er det væsentlige ikke længere produktets eller servicens reelle værdi (her smagen). I stedet er det kundens tilknytning og følelser omkring produktet / brandet / dig.

Lidt groft sagt: Hvis dine evner til at vække følelser er gode, er dit produkts faktablad underordnet.

Simon Sinek beskriver i sin bog ”Start with why”, hvorfor vi skal starte med ”hvorfor – vi gør” og ikke ”hvad – vi laver”. Vi skal fortælle en historie der vækker følelser. Hvorfor vi laver det vi gør. Og ikke begynde med produktets egenskaber.

Se videoen her. Den tager 18 min.Og Simon formidler sit budskab på en levende og spændende måde.

7 universelle følelser vi alle reagerer på. Hver gang!

Ifølge neuroscientist Jaak Panksepp har vi 7 grundlæggende drifter som aktiverer 7 følelser. Disse primale drifter opstår i vores ældste hjernedel, vores reptilhjerne.

Nogle vil benægte deres drifter og følelser. Men de er der stadig. Også hos dig.

Og du reagerer på dem.

Du sveder.

Du bliver rød i hovedet.

Du får klamme hænder.

Men du handler ikke nødvendigvis på dem.

Dette gør følelserne til et kraftfuldt våben i markedsføringen. Tænk atombombe, ikke armbryst.

 

I sin bog ”Affective neuroscience” og på et TedTalks indslag gennemgår Jaak Panksekk de 7 drifter og vores 7 primære følelser.

Noget vi søger Engelsk

Primal emotions

Dansk

Primal drift

Engelsk

Affective feelings

Dansk

Afledte følelser

…Hen mod Seeking Søge Enthusiastic Entusiasme
Play Leg Jouyous Glæde
Lust Lyst Horny Liderlig
Care Omsorg Tender & loving Følsom & kærlig
Rage Vrede Pissed-off Vred
…Væk fra Fear Frygt Anxious Nervøs
Panic Panik Lonely & sad Alene & ked

Dette er min oversættelse hvilket også er grunden til at jeg har beholdt de engelske termer.

Sådan bruger du følelser i Adwordstekster

Følelserne kan du sammensætte på kryds og tværs og dermed dække hele følelsesregisteret. Følelserne er ens for alle mennesker og du kan bruge dem uanset hvem din målgruppe er.

 

Nogle match kunne f.eks. være:

  • Datingsider: “Alene og ked” af at være alene.
  • Tyverisikring, alarmer: “Vrede” mod tyve. “Nervøs” for indbrud. “Glæden” ved at være sikret.
  • Fitness, diætister: “Entusiasme” over at begynde et nyt liv. “Nervøs” over hvad der kan ske hvis man ikke gør noget ved det. “Ked” af ens udseende.
  • Hotel, spa, rejser: “Kærlighed” over at skulle være sammen med sin partner/sine nære. “Ked” af ikke at opleve noget. “Entusiasmen” over at opleve noget nyt.

 

Der er mange måder at sætte følelser og brancher sammen på. Måske bruger du allerede følelserne indimellem? Brug dem i stedet systematisk og se om de kan øge din klikrate:

  1. Udfordr dig selv på om du kan lave en tekst til hver følelse. (Det kræver fantasi og tid)
  2. Test to følelser op imod hinanden.
  3. Arbejd dig igennem alle følelserne og se hvilke(n) der virker bedst.
Faktisk kan den [frygt], når der spilles mindre på vores generelle bekymringer og mere på vores usikkerhed omkring os selv, være en af de mest overbevisende […] reklametyper overhovedet. På baggrund af det forudser jeg, at vi kommer til at se mere og mere markedsføring baseret på frygt i de kommende år.

Nu er det din tur.

Test brugen af følelser af i dine Adwords tekster. Se om du kan 10-doble din klikrate, ligesom jeg gjorde.

Og gør det inden konkurrenterne får øjnene op for de muligheder og kræfter der ligger i følelserne.

Links til artikler om Pepsi-Cola testen.